Opsigelse

Ved en opsigelse er der en række formelle frister og varsler, som det er vigtigt at være opmærksom på. Nedenfor gives et overblik herom sammen med andre relevante emner som hvordan du skal forholde sig til en opsigelse, og hvilke rettigheder du har.

Sådan forholder du dig til en opsigelse

Uanset om selv beslutter dig for at sige dit job op, eller om det er din arbejdsgiver, der tager beslutningen og opsiger dig, er der mange ting at forholde sig. Hvorfor? Hvad nu? Hvordan? Som funktionær vil der være forskellige varsler, som skal overholdes.

Læs mere om opsigelse i henhold til funktionærloven

Er du ikke ansat efter funktionærloven, er det andre ting, der gør sig gældende. Læs med herunder og bliv klogere på både, hvordan du skal forholde dig til en opsigelse – hvad end den er frivillig eller ej.

 

Hvordan siger jeg op?

Der er forskellige måder at opsige dit job på. Det vigtigste er, at du:

  1. Laver en skriftlig opsigelse
  2. Er opmærksom på opsigelsesvarsler

 

Din opsigelse behøver ikke være uddybende, men skal indeholde navn og dato for sidste arbejdsdag. Du kan sende den til nærmeste leder eller aflevere den personligt.

Læs mere om egen opsigelse her



Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet opsagt? 

Det er sjældent en særlig behagelig oplevelse at blive fyret fra sin arbejdsplads. Det gør det næppe nemmere, men du kan du kan dog undgå at situationen forværres for dig, hvis du ved, hvordan du skal forholde dig til opsigelsen.

Først og fremmest er det vigtigt at du får din opsigelse på skrift. Det gælder uanset om det er dig selv, der siger op eller din arbejdsgiver, der opsiger dig. Hvis det udelukkende er en mundtlig opsigelse, kan der senere opstå uoverensstemmelser omkring opsigelsen. Du minimerer derfor risikoen for konflikter med med en skriftlig opsigelse.

Derudover skal du sikre dig, at det er blevet brugt det korrekte opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel, kan du blive vurderet til at være ”selvforskyldt ledig”, og så kommer du i karantæne, inden du kan modtage dagpenge. Du kan finde dit opsigelsesvarsel i din ansættelseskontrakt.

 

Findes den gode opsigelse?

Der findes forskellige måder at opsige en medarbejder på, og opsigelsessamtaler kan være vidt forskellige – nogen bedre end andre.

Hvis du oplever en uhensigtsmæssig opsigelse, er det vigtigt, at du reagerer. Det kan f.eks. være hvis:

  • Du er i tvivl om, hvorvidt du er blevet opsagt
  • Du er blevet ”truet” til at sige op
  • Der ikke er en saglig begrundelse for opsigelsen

Find mere om det her

Opsigelse i særlige tilfælde

Der kan være situationer, der kan have betydning for din opsigelse. Det kan f.eks. være hvis du bliver opsagt under din ferie, hvis du er ansat i en tidsbegrænset stilling eller bliver opsagt inden din tiltrædelse. Det kan også være at opsigelsen ikke har det korrekte varsel eller hvis man benytter sig af en kontraopsigelse.

Læs meget mere om de konkrete situationer her

 

Hvordan skal du forholde dig i opsigelsesperioden?   

Som udgangspunkt har du de samme pligter og rettigheder i din opsigelsesperiode som i din ansættelsesperiode. Du skal fortsat arbejde i din normale stilling, og kan dermed også kun påbegynde et nyt job i opsigelsesperioden, hvis du er fritstillet eller suspenderet.

Er du funktionær har du en særlig ret til at tage fri fra arbejde for at tage til jobsamtale på et nyt job. Du skal dog naturligvis forsøge at tilrettelægge jobsøgningen, så du tager hensyn til din arbejdsgivers ønsker.

Generelt er det en god idé at holde en god stemning med arbejdsgiveren, så opsigelsesperioden bliver så gnidningsfri som muligt, og så du holder dig på god fod med dit netværk.

Læs meget mere om din opsigelsesperiode

 

Forbered dig på næste kapitel med Ase

Det kan somme tider være svært at komme videre og søge nye jobs. Her kan du bruge Ase som din sparringspartner eller finde inspiration i vores online kurser eller podcasts. Du kan også downloade skabeloner til dit CV eller finde vejledninger til, hvordan du på bedste vis kommer i job igen.