Hvis du er blevet opsagt

Som udgangspunkt kan en arbejdsgiver iværksætte en opsigelse, hvis der er saglig grund til dette. Opsigelsen skal dog ske med et vist varsel – hvor langt afhænger af følgende:

• Hvad der er aftalt i ansættelsesforholdet
• Er du funktionær?
• Er du omfattet af en overenskomst?

Når du er blevet opsagt, skal du som udgangspunkt fortsætte med at arbejde som normalt. Undtagelsen er, hvis du er blevet suspenderet, fritstillet eller bortvist.

En opsigelse kan godt være mundtlig, men den bør altid gives skriftligt af bevismæssige årsager. Det er den, der afgiver opsigelsen, som har bevisbyrden for, at opsigelsen er afgivet, og hvornår opsigelsen er sket.

Funktionærloven kræver, at opsigelsen skal være skriftlig, bortset fra ved midlertidige opsigelser og opsigelser i prøvetiden. En mundtlig opsigelse vil dog alligevel ikke være ugyldig, hvis der er et klart bevis for, at den er afgivet.

Der er overenskomster, hvor der ligeledes er krav om, at en opsigelse gives skriftligt.

Hvis ens arbejdsgiver har sagt noget, som kan opfattes som en opsigelse/bortvisning – f.eks. ”Du skal ikke vise dig her igen!” – kan der opstå tvivl om, hvorvidt du faktisk er blevet opsagt.

I den situation er det vigtigt at reagere hurtigt over for ens arbejdsgiver, så det kan klarlægges, om du er opsagt eller bortvist. Hvis du opsiges, har du krav på det aftalte opsigelsesvarsel og løn i opsigelsesperioden. Hvis du derimod bortvises, ophører ansættelsesforholdet med øjeblikkelig virkning. Dette medfører at du ikke har krav løn, pension eller andet. Heller ikke selv om du har lang anciennitet.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er blevet opsagt eller bortvist, er det vigtigt at du skriftligt tilkendegiver overfor din arbejdsgiver, at du forsat betragter dig som ansat og stiller sin arbejdskraft til rådighed, indtil du modtager anden information på skrift.

Arbejdsgiveren er ofte forpligtet til at give en skriftlig begrundelse ved en opsigelse. Hvis du ikke har fået en skriftlig begrundelse i forbindelse med opsigelsen, kan du ofte kræve at få det efterfølgende.

Hvis du selv siger op, er du ikke forpligtet til at begrunde din opsigelse.

En frigørelsesattest er en aftale mellem arbejdsgiveren og en medarbejder på nedsat tid. Den gør, at medarbejderen kan opsige sin stilling uden varsel, hvis vedkommende finder fuldtidsansættelse.

En frigørelsesattest er et væsentligt ansættelsesvilkår, og du arbejdsgiver kan kun tilbagekalde attesten med et varsel, som svarer til det normale opsigelsesvarsel i ansættelseskontrakten.

En opsigelse kan ikke trækkes tilbage, medmindre medarbejderen og arbejdsgiveren kan blive enige herom.

Der er dog undtagelser, f.eks. hvis du som medarbejder er blevet ’truet’ af ens arbejdsgiver til selv at sige op for at undgå bortvisning og/eller politianmeldelse. Hvis der ikke er tilstrækkeligt grundlag for ’truslen’ fra arbejdsgiveren, anses denne type for opsigelse ofte for værende ugyldig. Det er dog vigtigt, at du reagerer hurtigt over for din arbejdsgiver, hvis du har været udsat for sådan en situation og du ønsker at trække din opsigelse tilbage. Kontakt Ase, hvis du er i tvivl.

Hvis du bliver opsagt, har du som udgangspunkt ret til at få dagpenge. Undtagelser hertil kan være, at du ikke har nok anciennitet i din a-kasse eller at du vurderes at være selvforskyldt ledig. Du vurderes til at være selvforskyldt ledig, hvis du selv har opsagt din stilling uden gyldig grund, er blevet opsagt på grund af egne forhold eller du har accepteret et for kort opsigelsesvarsel. Er du selvforskyldt ledig, får du karantæne, som skal overstås, før du kan modtage dagpenge.

Læs mere om dagpenge

Der findes grupper, som har en særlig beskyttelse mod opsigelse. Det drejer sig blandt andet om gravide, handicappede, ældre, etniske minoriteter mv. Hører du under en af disse grupper, har arbejdsgiveren en omvendt bevisbyrde ved en opsigelse. Det medfører, at vedkommende skal dokumentere, at opsigelsen ikke er begrundet af en af de særlige forhold.  

Ligebehandlingsloven – gælder både mænd og kvinder

Ifølge ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke opsige en medarbejder, fordi denne har gjort krav på eller har været fraværende pga. barselsorlov. I de situationer er du omfattet af en særlig beskyttelse, der dog ikke giver et decideret forbud mod opsigelse, men opsigelsen må ikke være begrundet i medarbejderens fravær eller graviditet.

Hvis du bliver opsagt, mens du er gravid, er det arbejdsgiveren, som har bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er begrundet i graviditeten. Den bevisbyrde kan være svær at løfte for arbejdsgiveren, og såfremt arbejdsgiverens ikke lykkes med at løfte bevisbyrden, har medarbejderen mulighed for at få tilkendt en godtgørelse.

Forskelsbehandlingsloven

Ifølge forskelsbehandlingsloven må der ikke forskelsbehandles pga. race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

I forbindelse med en opsigelse må arbejdsgiveren derfor ikke lægge vægt på ovenstående forhold. Det vil være forskelsbehandling i strid med loven, såfremt arbejdsgiveren lægger vægt på disse forhold forskelsbehandling i forbindelse med en opsigelse.

Hvis du bliver opsagt, og der faktiske forhold der indikerer, at forskelsbehandlingsloven er overtrådt, kan du kontakte Ase, som vil foretage en nærmere vurdering.