120-dages reglen
Du har måske set at der i din ansættelseskontrakt, at der er et afsnit som hedder 120-dags reglen? Men hvad betyder det egentlig? I forbindelse med et ansættelsesforhold, kan din arbejdsgiver indføre det, der kaldes 120-dages reglen i din kontrakt.
Denne regel giver din arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med et forkortet varsel, end hvad der normalt er tilladt, hvis du altså er syg i 120-dage i en periode af 12 måneder.
Læs med nedenfor, hvor vi forklarer, hvornår reglen kan anvendes, hvordan sygedagene opgøres og reglens undtagelser
Hvad er 120-dages reglen?
120-dages reglen betyder, at din arbejdsgiver kan opsige dig med et kortere varsel, hvis du som funktionær har været syg i mindst 120 kalenderdage inden for en periode på 12 måneder.
Det korte opsigelsesvarsel gælder, uanset hvor længe du har været ansat.
Hvis du normalt ville være berettiget til et opsigelsesvarsel på f.eks. 5 måneder, har din arbejdsgiver ret til at opsige dig med en måneds varsel hvis 120-dages reglen bliver taget i brug.
Det er dog vigtigt at nævne, at 120-dages reglen kun gælder, hvis det er aftalt skriftligt i din ansættelseskontrakt, og at reglen ikke gælder for offentligt ansatte.
Opsigelsen skal også ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens du stadig er syg.
Hvornår kan 120-dages reglen anvendes?
120-dages reglen kan tages i brug, når du som funktionær har modtaget løn under sygdom i mere end 120 dage inden for de seneste 12 måneder.
Vær opmærksom på, at de 120 sygedage behøver ikke være i forlængelse af hinanden - alt sygdom inden for en periode af 12 måneder tæller derfor med i opgørelsen.
Sådan tæller du til 120 dage
Der gælder forskellige metode, til hvordan man opgør de 120 dage ved henholdsvis fuldtidssygemelding og deltidssygemelding.
Hvis du er fuldtidssygemeldt
Hvis du er fuldtidssygemeldt, tæller alle sygedage med, inklusiv arbejdsfrie dage såsom helligdage og weekender.
Dette tæller dog kun med, hvis du er fuldtidssyg på begge sider af den eller de arbejdsfrie dage. Det vil sige, at du skal være syg hele fredag og hele mandag, for at weekenden må indgå i optællingen af de 120 dage. Hvis du f.eks. kun er syg fredag men ikke mandag, må weekenden ikke indgå i opgørelsen.
Hvis du er syg en hel dag, indgår det i optællingen som en hel dag. Dette gælder uanset, hvor mange timer du skulle have arbejdet den pågældende dag. En sygedag, hvor du slet ikke møder på arbejde, medtælles altså som en hel dag.
Går du derimod hjem fra arbejde på grund af sygdom, skal kun den faktiske fraværstid indgå i optællingen - de timer du har været på arbejde inden du gik syg hjem, tæller ikke i opgørelsen af de 120 dage.
Hvis du er deltidssygemeldt
Er du deltidssygemeldt, er det kun det faktiske fravær, der indgår i optællingen. En delvis sygemelding tælles i timer, som omregnes til hele arbejdsdage.
Modsat en fuldtidssygemelding, tæller fravær på weekender, helligdage eller arbejdsfrie dage ikke med i opgørelsen. Ved deltidssygdom tæller man altså udelukkende fravær på faktiske arbejdsdage - og i timer.
Betingelser for anvendelse af 120-dages reglen
Din arbejdsgiver har bevisbyrden for at betingelserne for anvendelsen af 120-dages reglen - det betyder, at din arbejdsgiver skal kunne dokumentere sygefraværet.
En god idé uanset og du er del- eller fuldtidssygemeldt, kan være at selv lave en opgørelse over dine sygedage, så det er muligt for dig at lave en eventuel indsigelse i tilfælde af opsigelse på baggrund af reglen.
Tæller alle typer af sygefravær?
Nedenstående er eksempler af sygdom, som ikke må tælles med i anvendelsen af 120-dages reglen:
-
Graviditetsbetinget fravær
-
Handicaprelateret sygefravær
-
Delvise sygedage tæller med i opgørelsen, men kun de timer hvor du faktisk er sygemeldt
Er du opsagt efter 120-dages reglen?
Der gælder helt specifikke krav ved anvendelse af 120-dages reglen.
Er du blevet opsagt med baggrund i 120-dages reglen, så kontakt Ase for rådgivning om din situation og dine rettigheder.