Hvornår kan jeg gå på efterløn?
Du kan tidligst gå på efterløn når du har nået din efterlønsalder, og opfylder de øvrige betingelser. Din efterlønsalder afhænger af din fødselsdato samt hvor længe du har indbetalt efterlønsbidrag.
I skemaet nedenfor ses aldersgrænserne for efterløn og folkepension. For at have mulighed for at gå på efterløn, skal du også opfylde de gældende krav til medlemskab og betaling af efterlønsbidrag. Det betyder, at din individuelle efterlønsalder kan være højere end den alder, som fremgår af skemaet.
Se, hvornår du kan gå på efterløn:
| Årgang | Efterlønsalder | Antal år med efterløn | Folkepensionsalder |
| 1956, 1. halvår |
62½ år |
Op til 4½ år | 67 år |
| 1956, 2. halvår - 1958 | 63 år | Op til 4 år | 67 år |
| 1959, 1. halvår | 63½ år | Op til 3½ år | 67 år |
| 1959, 2. halvår - 1962 | 64 år | Op til 3 år | 67 år |
| 1963 - 1966 | 65 år | Op til 3 år | 68 år |
| 1967 - 1970 | 66 år | Op til 3 år | 69 år |
| 1971 - | 66 år eller derover* | Op til 3 år | 69 år eller derover* |
*Hvis danskernes levealder stiger, hæves efterløns- og folkepensionsalderen med ½ eller 1 år hver 5. år.
Ase udsteder dit efterlønsbevis
Ase udsteder dit bevis automatisk ved din efterlønsalder, hvis du er dagpengeberettiget, og du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok til at kunne få efterløn.
Udskydelsesreglen
- hvis du er født senest den 30. juni 1959
Hvis du er født senest den 30. juni 1959, kan du få et par væsentlige fordele, hvis du opfylder to særlige krav. Kravene fremgår af en ”udskydelsesregel”, der er afhængig af, hvornår du er født.
| Født | Så længe skal du vente før du går på efterløn | Så mange timer skal du mindst arbejde i perioden |
| 1. januar 1956 – 30. juni 1956 |
Mindst 1½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis |
2.340 timer |
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 |
Mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis |
1.560 timer |
| 1. januar 1959 – 30. juni 1959 |
Mindst ½ år efter, du har fået dit efterlønsbevis |
780 timer |
Kravet om antal timer kan både opfyldes ved arbejde som lønmodtager eller selvstændig. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn.
Fordele ved at opfylde udskydelsesreglen
Opfylder du udskydelsesreglen har du 2 fordele:
- Du kan få 91% af den maksimale sats.
Det er en forhøjelse fra 215.424 kr. til 236.736 kr. om året (2023-tal).
- Du kan begynde at optjene skattefri præmie ved at fortsætte med at arbejde.
Du kan få op til 170.448 kr. (2023-tal) i præmie, når du når folkepensionsalderen.
Se mere om den skattefri præmie
Eksempel
Du er født i februar 1957 og har efterlønsret, når du bliver 63 år. Du får derfor efterlønsbevis på din 63 års fødselsdag.
Da du højst kan opnå 91 pct. af maksimumsatsen ved at gå på efterløn som 63-årig, beslutter du, at du hellere vil fortsætte med at arbejde til udskydelsesreglen er opfyldt. På denne måde kan du få op til maksimumsatsen. Pensionerne medfører dog modregning, uanset hvornår du vælger at gå på efterløn.
Du fortsætter derfor med at arbejde 30 timer om ugen som lønmodtager fra du får efterlønsbevis, til du fylder 64 år. I alt arbejder du 1.560 timer, så du opfylder udskydelsesreglen.
Herefter går du på efterløn med maksimumsatsen. Dine pensioner medfører fradrag efter reglerne om modregning af pensioner.