Loyalitet: Tænk på din arbejdsgiver, når du er på Facebook

Ansatte har pligt til at være loyale over for deres arbejdsgiver, men nogle kommer galt af sted, når de ytrer sig på sociale medier. Derfor er det en god idé at tænke over sin adfærd på nettet, så man ikke ender i fedtefadet.

Loyalitetsforpligtelsen kort fortalt

I bund og grund handler loyalitetsforpligtelsen om, at man skal varetage sin arbejdsgivers interesser. Ikke kun når man er på arbejde og sammen med chefer og kolleger, men i bred forstand.

Forpligtelsen til at være loyal gælder:

• På arbejdspladsen
• Uden for arbejdspladsen
• I arbejdstiden
• Uden for arbejdstiden
• Over for kolleger, konkurrenter, samarbejdspartnere, kunder osv.
• Både i skrift og tale
• På nettet og in real life

 

Sociale medier kan gøre det private offentligt

Mange begynder automatisk at hviske, når de taler om arbejde på offentlige steder. Det er klogt. Især hvis snakken er negativ. På sociale medier er det imidlertid risikabelt at tro, at man kan ”hviske”.

Vær opmærksom på, at …

• selvom din Facebook-profil er privat, kan en opdatering eller kommentar fra din hånd blive synlig for venners venner, hvis vennerne liker eller kommenterer
• folk, man ikke kender, via venners venner kan få indblik i ting, der var ment som private
• selv i grupper, man tror er lukkede, kan der blive inviteret nye og ukendte personer ind
• det er svært at hævde, at et Facebook-opslag er privat, hvis man har 900 venner

Hovedpointen er, at ens adfærd på sociale medier ofte spredes mere end forventet. Det, man troede var privat, kan pludselig blive offentligt. Man er altså ikke home free, bare fordi man har en privat profil.

 

Forskel på LinkedIn, Facebook og middagsbordet

I praksis kan det have betydning hvor man ytrer sig. F.eks er LinkedIn et professionelt netværk, hvor ens adfærd kan bedømmes hårdere. Det vil dog altid være op til en konkret vurdering, om en given adfærd er illoyal.

 

Vær en smule forsigtig

Hvordan illoyal adfærd straffes, afhænger af flere ting. Fx hvor grove udtalelserne er. Der er i skrivende stund ikke afsagt mange domme om illoyal adfærd på de sociale medier.

Men et par eksempler …

• En medarbejder skrev på Facebook, at ”nu er der erklæret krig” (mod arbejdsgiveren, red.). Dette var ifølge rettens afgørelse ikke groft nok til en afskedigelse
• En bankassistent skrev følgende på Facebook: "Ferie! Gid fanden havde folk, der kommer i tanker om indskud på børneopsparinger og pensioner den sidste bankdag i året! Der er fucking 364 andre dage om året hvor du kan ringe om det!". Medarbejderen blev opsagt, men retten fandt det uberettiget, fordi det var skrevet i frustration. Og fordi hverken bank eller kunder var angivet ved navn. Medarbejderen havde desuden fjernet opdateringen igen

Der skal altså en del til for, at en fyring er ok, men én ting er sikkert: Eksemplerne på fyring og bortvisning pga. illoyale kommentarer på Facebook skal nok komme. Derfor opfordrer vi til at være en smule forsigtig.

 

Ikke alle er beskyttet mod usaglig fyring

Juridisk kan man som ansat forsvare sig mod fyring på grund af et Facebook-opslag ved at hævde, at fyringen er ”usaglig”.

Beskyttelsen mod ”usaglig fyring” gælder dog kun for ansatte, der er omfattet af en overenskomst og har 9 måneders anciennitet, samt funktionærer med 12 måneders anciennitet.

Er man ikke omfattet af denne beskyttelse, er der endnu mere grund til at være forsigtig. I så fald er det nemlig alene op til arbejdsgiveren at vurdere, hvad der er ok, og hvad han/hun ikke vil acceptere.

 

Kend din arbejdsgivers it-politik

Ønsker og krav til medarbejdernes adfærd på nettet er forskellige fra sted til sted. Mange arbejdsgivere opfordrer medarbejdere til at like og kommentere dem på nettet. Andre ønsker det ikke.

Vi anbefaler, at man ud over at bruge sin sunde fornuft, undersøger om ens arbejdsplads har en politik for brug af sociale medier.