Hanne blev straffet for at arbejde i weekenden

Hanne Andersen har som tjener i Allinge typisk haft weekendvagter, og holder derfor fri mandag og tirsdag – men dette kan man ikke gøre ustraffet, hvis man vil have dagpenge. 

Jeg kan komme i samme situation igen, så for mig er det en principsag
Hanne Andersen

Hanne mistede 3.500 kroner i dagpenge, da hun meldte sig ledig efter weekendarbejde, fordi hun ikke stod til rådighed på de to fridage, og på samme tid blev det hun tjente i weekenden også modregnet.

"Jeg kan komme i samme situation igen, så for mig er det en principsag. Rent økonomisk får jeg ikke noget ud af det”, siger Hanne Andersen.

Læs også: "Min arbejdsgiver gik konkurs"

 

Ase står bag Hanne

”Vi skal have fortalt ministeren, at det her er et problem, der ikke kun er gældende for få mennesker”. Sådan siger Karsten Mølgaard Jensen, der er administrerende direktør i Ase, hvor Hanne er forsikret.

Tidligere har Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen afvist Hanne, men efter Karsten har gjort ham opmærksom på, at folk med weekendarbejde og skæve arbejdsdage ikke får samme behandling af dagpengesystemet, som ledige, der er beskæftiget i hverdagene, er Troels nu klar på at ændre reglerne.

Troels beklager derfor sin tidligere afvisning i et brev til Hanne, og giver hende ret i at de nuværende regler ikke er retfærdige:

”Jeg vil nu sammen med aftalepartierne bag dagpengereformen se på, hvordan vi kan forbedre reglerne, så man ikke bliver straffet urimeligt hårdt for at arbejde i weekender i stedet for hverdage i den måned, hvor man bliver ledig,” skriver Beskæftigelsesministeren.

 

Arbejder du for meget? Hold øje med stresssymptomer, så du kan gøre noget før det er for sent

person skriver med kuglepin i block
kvinde på arbejde der kigger i bog ved skrivebord

Hvad hjælper Ase ellers med?