Regler og rettigheder ved sygdom

Løn under sygdom

Hvis man er funktionær, er man sikret løn under sygdom. Det er vigtigt, at man allerede melder sig syg ens første sygedag. Hvis man ikke er omfattet af funktionærloven, er det ens ansættelseskontrakt og eventuelle overenskomst, der afgør, om man har krav på betaling under sygdom.

Mange overenskomster giver ret fuld løn i dele af – eller hele – sygdomsperioden. Dette gælder dog kun, hvis dit sygefravær ikke er omfattet af en § 56-aftale (En aftale om, at arbejdsgiveren kan få refusion fra 1. sygedag, hvis man lider af langvarig eller kronisk sygdom)

Hvis man ikke er funktionær, eller man af anden årsag ikke får ens sædvanlige løn under ens sygdom, kan man ansøge om sygedagpenge ved kommunen.

 

Sygemelding

Hvis man bliver sygemeldt – f.eks. i samråd med ens læge – er det vigtigt, at man har sat sig grundt ind i de retningslinjer, som arbejdspladsen har vedrørende sygemeldinger. Tjek din ansættelseskontrakt eller læs personalehåndbogen – der skulle retningslinjerne gerne fremgå.

Bemærk, at ens arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at man er syg. Dette kan ved en tro og love-erklæring, en mulighedserklæring, en varighedserklæring eller en friattest.

 

Sygefraværssamtale

Arbejdsgiveren kan indkalde til en personlig samtale senest fire uger efter ens første sygedag (ved længere sygemelding). Det kaldes en sygefraværssamtale, og formålet er at få klarlagt, hvordan og hvornår man forventer at vende tilbage til jobbet.

 

120 dages-reglen

Hvis man er funktionær, gælder funktionærloven, som siger, at ens arbejdsgiver kan opsige ansættelsesforholdet med forkortet varsel (løbende måned + en kalendermåned), hvis man har været syg i 120 dage inden for en periode på 12 måneder. Det vil sige, at man mister sit oparbejdet anciennitetsmæssige varsel.

Der er dog visse betingelser, der skal være opfyldt, før arbejdsgiveren kan benytte sig af 120 sygedages-reglen:

• 120 sygedage-reglen skal fremgå af ens ansættelseskontrakt eller anden skriftlig kommunikation mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.
• Man skal have modtaget løn under ens sygdom. Bemærk, at sygdom på helligdage, ferie- og fridage som udgangspunkt også tæller med i opgørelsen af de 120 sygedage. Fravær, i forbindelse med graviditet eller som følge af ens handicap, tæller ikke med.
• Man skal stadig være sygemeldt på det tidspunkt, man bliver opsagt, og ens arbejdsgiver skal opsige dig umiddelbart efter, at de 120 sygedage er overskredet.

Hvis man selvstændig, har man mulighed for at søge om sygedagpenge i perioder, hvor man ikke kan arbejde, fordi man er syg. Den højeste sygedagpengesats svarer til satsen for almindelige arbejdsløshedsdagpenge.

Det er kommunen, der vurderer, om man som selvstændig opfylder betingelserne for at få sygedagpenge. Man skal anmelde sygdom elektronisk gennem NemRefusion senest otte dage fra ens første sygedag.

Som udgangspunkt kan man først få sygedagpenge som selvstændig efter 14 dage. Man kan dog tegne en sygedagpengeforsikring, der sikrer mod økonomisk tab i forbindelse med sygdom. Sådan en forsikring sikrer minimumssatsen for dagpenge i hele ens sygdomsperiode. (Forsikring for selvstændige erhvervsdrivendes egen sygdom)

Hvis man har medarbejdere, kan man også tegne forsikring for dem (forsikring for ansattes sygdom).

Kontakt din kommune, hvis du vil søge sygedagpenge.

Se mere på Virk.dk.

Som ledig har man som udgangspunkt ret til sygedagpenge fra første sygdomsdag, hvis man ikke kan arbejde pga. sygdom eller en skade. Det er normalt ens a-kasse, der skal udbetale sygedagpenge for de første 14 kalenderdage af ens sygdomsperiode. Derefter overtager kommunen udbetaling af sygedagpengene.