Løn

Tjek, om du får nok i løn

Det gamle ordsprog siger, at arbejde bærer lønnen i sig selv. Sandheden er dog nok nærmere, at de fleste arbejder for at få penge til at leve for. Derfor er lønnen relevant, uanset om man er i fast stilling, skifter arbejde eller man søger et nyt job. Det er svært at give et konkret svar på, hvad man skal have i løn.

Lønstatistikker kan give en indikation, men det stadig vigtigt at tage højde for ens egen situation – ens uddannelse, erfaring og kompetencer afspejles ikke fyldestgørende i statistikker.

Snak med dine kollegaer om løn

Din kollega: “Må jeg spørge, hvad du tjener?”.
Dig: “Det må du godt. Jeg tjener 35.000 kr./md. Hvad med dig?”
Din kollega: “Øhm. Jeg spørger, fordi vi skal til lønforhandling inden længe, og jeg er usikker på, om jeg tjener nok. Jeg tjener 33.000 kr./md.”

Samtalen med din kollega har affødt mange spørgsmål, bl.a. “Får jeg egentlig nok i løn?. Spørgsmålet er svært at svare præcist på. For det afhænger af mange forskellige faktorer, herunder din branche, uddannelse og erfaring. Det kan også afhænge af, hvorvidt du er omfattet af en overenskomst, og om du har eventuelle personalegoder, som ikke direkte afspejles i din gage.

Du kan bruge dine kollegaer som en hjælp til at få mere i løn ved at snakke om, hvor meget i hver især tjener.

Institut for Menneskerettigheder har kortlagt samtaler om løn på danske arbejdspladser, og rapporten viser, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kollegaer om, hvad de tjener, fordi løn betragtes som en privat sag og anses som upassende at tale løn.

Det er lidt sjovt at tænke på, at vi ikke snakker om løn med vores kollegaer, når en stor del af os langt fra er tilfredse med udfaldet af vores seneste lønforhandling.

Prøv at snakke med dine kollegaer åbent om din og deres løn på arbejdspladsen. På den måde kan I være hinandens løftestang til at få mere i løn.

Prøv lønberegneren

Men hvis det er for grænseoverskridende for dig, så kan du prøve vores lønberegner og se, om du tjener nok i løn. Vores lønberegner sammenligner gennemsnitslønnen i forskellige brancher for folk med forskellige anciennitet, erfaring osv. Vores Lønberegner, som beregner hvor meget løn, som du får udbetalt, netto, når alt skat er betalt.

Hvilke løntyper findes der?

Der er forskellige måder at optjene løn på og dermed også flere typer af løn. Du kan blive betalt på time-, uge- eller månedsbasis, få fast løn, provisionsløn og bonus. Du kan også modtage løn som akkordløn - en aftalt betaling for udførelsen af en specifik opgave.

Fast månedsløn

Funktionærer får typisk en fast månedsløn. Den bliver som regel udbetalt den sidste hverdag i en måned og kan være enten forud- eller bagudbetalt.

Ikke-funktionær ansatte kan dog også få en fast månedsløn – oftest nævnes man som værende funktionærlignende ansat i disse tilfælde.

Fast timeløn

Afregning af løn efter timeløn betyder, at lønnen betales for de antal timer, man reelt har arbejdet. Lønnen bliver gerne udbetalt hver 14. dag, men kan også være månedsvis, men med en skæv lønperiode. Der er en del erhverv, hvor det typisk afregnes efter timeløn.

Det er en udbredt misforståelse, at hvis man er timelønnet, så kan man ikke være funktionær. Dette er ikke korrekt, da status som funktionær afhænger af ens arbejdsopgaver.

Provisionsløn

Hvis man arbejder som sælger eller er ansat i forsikringsbranchen, får man typisk provisionsløn; en løn, hvis størrelse bestemme af, hvor meget man personligt omsætter for. Jo mere man sælger, jo højere løn får man udbetalt. Hvis man er ansat med provisionsløn, er det en god idé at aftale en minimumsløn/garantiløn med ens arbejdsgiver, så man er sikret en bestemt løn hver måned.

Akkordløn

Hvis din løn afhænger af, hvor meget du og/eller dit sjak når at arbejde, er du på akkordløn. Det gør sig ofte gældende for håndværkere og ansatte i produktionsvirksomheder. Jo mere du arbejde, jo mere får du i løn.

Bonus

Visse ansættelsesforhold giver mulighed få bonusbetaling ud over ens faste løn. Det gør sig typisk gældende i produktionsvirksomheder og/eller i virksomheder, hvor man får en fast timeløn, men det kan også forekomme i andre typer virksomheder. Bonussen afhænger gerne af ens egen arbejdsindsats, men kan også være en bonus for afdelingens præstation. En bonus kan blive udbetalt hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år – det afhænger af bonusaftalen.

Jobløn

Hvis man får jobløn/funktionsløn, er man typisk ansat som leder eller mellemleder. En del funktionærer ansættes typisk også på joblønsordning. Løntypen betyder, at ens faste løn er højere, eller at man får et løntillæg - til gengæld skal man færdiggøre ens opgaver, også selvom det medfører timer udover hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten. Når man får jobløn, er udgangspunktet, at man ikke får mulighed for afspadsering og overarbejdsbetaling. Dette vil skulle aftales i ens ansættelseskontrakt, hvis det er tilfældet.

Sådan påvirker en overenskomst din løn

Hvis man arbejder inden for et arbejdsområde, hvor der er overenskomst, er der typisk fastsat en nedre grænse for din løn – en såkaldt overenskomstmæssig mindsteløn. Overenskomsten er altså med til at sikre mindstelønnen, men der vil være mulighed for at aftale højere løn, end hvad overenskomsten angiver. Din overenskomst vil typisk også sikre ekstra goder, som ikke blot er løn. Dette kan fx være højere pension, bedre betaling under barsel, feriefridage eller frihed på bestemte dage.

Hvis der er en overenskomst på din arbejdsplads, ligger lønniveauet typisk fast. Overenskomster kan have mulighed for individuelle tillæg – dette varierer fra overenskomst til overenskomst.

Hvis der ikke er overenskomst på ens arbejdsplads, er der frie rammer i forhold til lønnen. Det er almindeligt at tage udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn som dækker ens arbejdsopgaver. Hvis ens arbejdsgiver mener, at ens løn skal være mindre end områdets overenskomstmæssige løn, anbefales det at kontakte Ase for vejledning.

Undtagelser

Visse arbejdspladser har særlige forhold, som har betydning på lønnens størrelse. Det gælder bl.a.:

• Offentligt ansatte
• Ansatte i løntilskud/jobrotation/seniorjob/fleksjob
• Private dagplejere
• Familieplejere
• Vikarer
• Freelancere
• Elever og lærlinge (også voksenlærlinge)

Hvis dit arbejde hører under ovenstående kategorier, så kontakt Ase for nærmere rådgivning omkring ens løn og muligheder.

Hvad med personalegoder?

De eventuelle personalegoder, som man har til rådighed, kan med fordel betragtes som en del af ens løn. Det er dog vigtigt at have for øje, at man oftest skal betale skat af ens personalegoderne. Dette kan eksempelvis være:

• Computer, internet og telefon
• Bil
• Kost og logi
• Uddannelse
• Fri bolig
• Sundhedsydelser (evt. sundhedsforsikring)
• Aviser, tidsskrifter, medielicens
• Gaver
• Fritidsbolig og/eller lystbåd
• Bruttolønsordning

Læs mere om beskatning af ens personalegoder på Skats hjemmeside.

Gode råd til at forhandle løn

Lønforhandling bliver ofte associeret med en ubehagelig situation, fordi man skal “sælge” sig selv og fortælle sin chef, at man vil have mere i løn. Selvom lønforhandlingen kan føles ubehagelig, og måske lidt grænseoverskridende, så er det faktisk en positiv samtale. Det, at du fortæller din chef, at du vil tjene flere penge, betyder blot, at du er ambitiøs og at du vil dit job.

Få hjælp til din næste lønforhandling her

Bliv medlem af Ase og få hjælp med din løn

Som medlem af fagforeningen Ase Lønmodtager kan du få gode råd og vejledning omkring dit ansættelsesforhold, herunder lønforhandlinger. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du står overfor en lønforhandling eller har generelle spørgsmål til din løn.