Løn

Hvor meget skal jeg have i løn?

Hvad din løn bør ligge på, afhænger af din branche, uddannelse, erfaring og dine kompetencer. Er du offentligt ansat eller under en overenskomst, er der nogle fastlagte løntrin. Er du ikke under en overenskomst, kan du forsøge at forhandle den løn, du synes er fair. Brug gerne lønstatistikker som inspiration.

Lønberegner: Tjek, om du får nok i løn

Det gamle ordsprog siger, at arbejde bærer lønnen i sig selv. Sandheden er dog nok nærmere, at de fleste arbejder for at få penge til at leve for. Derfor er lønnen relevant, uanset om du er i en fast stilling, skifter arbejde, eller om du søger et nyt job. 

Med Ases lønberegner kan du få en indikation af, hvad andre i den samme branche som dig får i løn. Lønberegneren sammenligner gennemsnitslønnen i forskellige brancher for folk med forskellig anciennitet, erfaring med mere, og den viden kan du med fordel lade dig inspirere af, hvis du står over for en lønforhandling eller et jobskifte.

Snak med dine kollegaer om løn

Dig til din kollega: “Må jeg spørge, hvad du tjener?”.
Din kollega: “Det må du godt. Jeg tjener 35.000 kroner om måneden. Hvad med dig?”
Dig: “Øhm. Jeg spørger, fordi vi skal til lønforhandling inden længe, og jeg er usikker på, om jeg tjener nok. Jeg tjener 33.000 kroner om måneden”.

Samtalen med din kollega har affødt mange spørgsmål, som for eksempel “Får jeg egentlig nok i løn? Selvom svaret ikke er entydigt, så kan du bruge dine kollegaer som hjælp til at få mere i løn, når I snakker om, hvad I hver især tjener. 

Institut for Menneskerettigheder har kortlagt samtaler om løn på danske arbejdspladser, og rapporten viser, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kollegaer om, hvad de tjener, fordi løn betragtes som en privat sag og anses som upassende at tale om. Det er lidt sjovt at tænke på, at vi ikke snakker om løn med vores kollegaer, når en stor del af os langt fra er tilfredse med udfaldet af vores seneste lønforhandling. 

Prøv at snakke åbent med dine kollegaer om din og deres løn på arbejdspladsen. På den måde kan I være hinandens løftestang til at få mere i løn.

Hvilke løntyper findes der?

Der findes forskellige måder at optjene løn på og dermed også flere typer af løn. Du kan blive betalt på time-, uge- eller månedsbasis, få fast løn, provisionsløn og bonus. Du kan også modtage akkordløn, som er en aftalt betaling for udførelsen af en specifik opgave. 

Fast månedsløn

Er du funktionær? Så får du sandsynligvis en fast månedsløn. Den bliver som regel udbetalt den sidste hverdag i en måned og kan være enten forud- eller bagudbetalt. Ikke-funktionæransatte kan dog også få en fast månedsløn — i disse tilfælde vil du oftest blive nævnt som værende funktionærlignende ansat.

Fast timeløn

Afregning af løn efter timer betyder, at lønnen betales for de antal timer, du reelt har arbejdet. Lønnen bliver gerne udbetalt hver 14. dag men kan også være månedsvis (dog med en skæv lønperiode). Der er en flere erhverv, såsom transport, byggeri og dele af sundhedssektoren, hvor det er standard at timelønsafregne. 

Det er en udbredt misforståelse, at hvis man er timelønnet, så kan man ikke være funktionær. Dette er ikke korrekt, da en status som funktionær afhænger af dine arbejdsopgaver.

Provisionsløn

Hvis du arbejder som sælger eller er ansat i forsikringsbranchen, får du typisk provisionsløn — en løn, hvis størrelse bestemmes af, hvor meget du personligt omsætter for. Jo mere du sælger, jo højere løn får du udbetalt. Hvis du er ansat med provisionsløn, er det en god idé at aftale en minimumsløn/garantiløn med din arbejdsgiver, så du er sikret en bestemt løn hver måned.

Akkordløn

Hvis din løn afhænger af, hvor meget du og/eller dit sjak når at arbejde, er du på akkordløn. Det gør sig ofte gældende for håndværkere og ansatte i produktionsvirksomheder. Jo mere du arbejder, jo mere får du i løn.

Bonus

Visse ansættelsesforhold giver mulighed for bonusbetaling ud over din faste løn. Det gør sig typisk gældende i produktionsvirksomheder og/eller i virksomheder, hvor du får en fast timeløn. Men det kan også forekomme i andre typer virksomheder. Bonussen afhænger oftest af din egen arbejdsindsats men kan også være en bonus for afdelingens præstation. En bonus kan blive udbetalt hver måned, hvert kvartal eller hvert halve år.

Jobløn

Hvis du får jobløn/funktionsløn, er du typisk ansat som leder eller mellemleder. En del funktionærer ansættes typisk også på joblønsordningen. Denne løntype betyder, at din faste løn er højere, eller at du får et løntillæg — til gengæld skal du færdiggøre dine opgaver, også selvom det medfører timer, udover hvad der er aftalt i ansættelseskontrakten. Når du får jobløn, er udgangspunktet, at du ikke får mulighed for afspadsering og overarbejdsbetaling. Dette vil skulle aftales i din ansættelseskontrakt, hvis det er tilfældet.

Sådan påvirker en overenskomst din løn

Hvis du arbejder under en overenskomst, så er der typisk fastsat en nedre grænse for din løn — en såkaldt overenskomstmæssig mindsteløn. Overenskomsten er altså med til at sikre mindstelønnen, men der vil være mulighed for at aftale højere løn, end hvad overenskomsten angiver. Din overenskomst vil typisk også sikre ekstra goder, som ikke blot er løn. Dette kan eksempelvis være højere pension, bedre betaling under barsel, feriefridage eller frihed på bestemte dage.

Hvis der er en overenskomst på din arbejdsplads, er lønnen typisk fastsat efter løntrin. Overenskomster kan give mulighed for individuelle tillæg, men det afhænger af den konkrete aftale.

I det private erhvervsliv er der ikke altid en overenskomst, og så har du frie rammer til at forhandle om lønnen til din næste lønsamtale. Det er almindeligt at tage udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn, som dækker ens arbejdsopgaver. Hvis din arbejdsgiver mener, at din løn skal være mindre end områdets overenskomstmæssige løn, anbefaler vi, at du at kontakter Ase for vejledning.

Der er altid undtagelser — også ved løn

På visse arbejdspladser er der særlige forhold, som har betydning på lønnens størrelse. Det gælder blandt andet for:

• Ansatte i den offentlige sektor
• Ansatte i løntilskud/jobrotation/seniorjob/fleksjob
• Private dagplejere
• Familieplejere
• Vikarer
• Freelancere
• Elever og lærlinge (også voksenlærlinge)

Hvis dit arbejde hører under ovenstående kategorier, så kontakt Ase for nærmere rådgivning omkring din løn og muligheder.

Hvad med personalegoder?

De eventuelle personalegoder, som du har til rådighed, kan med fordel betragtes som en del af din løn. Det er dog vigtigt at have for øje, at du oftest skal betale skat af personalegoderne. Dette kan eksempelvis være:

• Computer, internet og telefon
• Bil
• Kost og logi
• Uddannelse
• Fri bolig
• Sundhedsydelser (evt. sundhedsforsikring)
• Aviser, tidsskrifter, medielicens
• Gaver
• Fritidsbolig og/eller lystbåd
• Bruttolønsordning

Derudover kan der være rabatter og fordele samt medarbejderrejser.

Læs mere om beskatning af dine personalegoder på Skats hjemmeside.

Gode råd til at forhandle løn

Lønforhandling bliver ofte associeret med noget ubehageligt, fordi du skal “sælge” dig selv og fortælle din chef, at du vil have mere i løn. Selvom lønforhandlingen kan føles ubehagelig og grænseoverskridende, så er det faktisk en positiv samtale. Det, at du fortæller din chef, at du vil tjene flere penge, betyder blot, at du er ambitiøs og vil dit job. 

Når du skal forhandle løn, bør du først og fremmest forberede dig godt. Du skal have alle de gode og realistiske argumenter klar og være tydelig omkring, hvilken lønstigning du ønsker. Husk, at du til en lønforhandling også kan forhandle om personalegoder.

Få hjælp til din løn som medlem

Som medlem af fagforeningen Ase Lønmodtager kan du få gode råd og vejledning vedrørende dit ansættelsesforhold — herunder lønforhandlinger. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du står overfor en lønforhandling og har brug for hjælp til, hvordan du skal forberede dig og gribe samtalen an. Vi kan desuden vejlede dig i, om du får den rigtige løn, samt hvordan det generelle lønniveau i din branche ser ud.