Muligheder i samarbejde med mit jobcenter

Du har flere muligheder for deltage i kurser i samarbejde med dit jobcenter. Her på siden har vi samlet en række gode råd til, hvad du med fordel kan tale med dit jobcenter om, hvis du gerne vil på kursus. 

Kan jeg spørge mit Jobcenter om støtte til kursus eller uddannelse?

Det kan du altid! Det er en fordel hvis du vise hvordan dette kan styrke dig i forhold til at komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Dog skal du være opmærksom på at hver kommune, har forskellige tilbud. Du skal derfor kontakte dit jobcenter for at høre hvad de har muligheder for dig og hvilke krav de stiller.

Hvad er virksomhedspraktik?

Et kortvarigt tilbud om virksomhedspraktik på op til 4 uger. Det kan både være hos en privat- og offentlig virksomhed.

En virksomhedspraktik kan blandt andet bruges til at få en fod indendørs hos en arbejdsgiver, afprøve om branchen kunne være en mulighed for dig og styrke dine kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Du vil modtage dagpenge i praktikken.

Hvad er løntilskud?

At være ansat med løntilskud, betyder at du arbejder i en virksomhed som udbetaler dig løn, men som modtager et tilskud. Du bliver ansat til almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Selvom du er i arbejde, skal du stadig være tilmeldt på jobnet.dk, da du ellers ikke kan modtage tilskud til din virksomhed. Ansættelse med løntilskud kan være op til 6 mdr.

Skal jeg være jobsøgende?

Medmindre du har en skriftlig aftale med dit jobcenter om det modsatte, skal du som udgangspunkt stå til rådighed og være jobsøgende når du deltager i et tilbud i samarbejde med dit jobcenter.

Kan jeg søge om befordringsgodtgørelse når jeg deltager i et tilbud fra jobcenteret?

Når du deltager i et tilbud fra jobcenteret er det muligt at ansøge om tilskud til din befordring.


Men er du i løntilskud hos en Privat arbejdsgiver, skal du ansøge om det via dit kørselsfradrag på SKAT.dk

Ansøgningen til at befordringsgodtgørelse finder du her på MitAse.

Kom godt videre

Vi har samlet en række links, som kan være nyttige, når du gerne vil på kursus i samarbejde med dit jobcenter. 

Hvorfor Ase?

Hos Ase får du en professionel sparringspartner og en nærværende støtte. Vi er din hjælp til et godt arbejdsliv.

Ase er der for dig - både når du er i arbejde og hvis du skulle stå uden et arbejde. Vælg frit mellem:

  • Lønsikring
  • A-kasse
  • Fagforening

se hvad ase kan tilbyde dig