Hvordan kan jeg skifte fagforening?
Har du overvejet, om din fagforening er den rigtige for dig? Grundene til at skifte kan være mange, men det gælder om at finde det helt rigtige match! Vi hjælper dig godt på vej, så du er bedre rustet, hvis du står med et ønske om at flytte til en ny fagforening.
Hvornår kan det være relevant at skifte fagforening?
Står du med et nyt job på hånden eller pønser du på et brancheskift, kan det være aktuelt at være medlem af en tværfaglig fagforening, som kan give dig de bedste karrieremuligheder. Nogle fagforeninger kan have fordele, som bare passer bedre til de præferencer og behov, du har i øjeblikket. Andre gange er det blot ønsket om noget billigere, der trækker. Skifter du branche eller job, kan du sagtens forblive medlem af din tværfaglige fagforening. Det gør sig ikke altid gældende, hvis du har en branchespecifik fagforening.
Du kan frit vælge mellem a-kasse og fagforening og skal ikke nødvendigvis melde dig ind i fagforeningen, når du bliver medlem af en a-kasse.
Vil du læse mere om, hvilken a-kasse du skal vælge, kan du gøre det lige her
Hvad kan en fagforening hjælpe med?
Fagforeningen arbejder mod at sikre de bedste vilkår og rettigheder for dig og din arbejdssituation. Vi står for:
- vurdering af kontrakt og rådgivning om løn, pension, feriepenge m.m.
- vejledning ved orlov og fravær - herunder ferie og sygdom
- rådgivning, hvis du oplever problemer på jobbet eller arbejdsgiver går konkurs
- repræsentation og hjælp i tilfælde af tvister og retssager
- hjælp, hvis du får en arbejdsskade
Læs mere om Ase fagforening her
Hvis du er selvstændig
I Ase står vi også klar til at hjælpe, hvis du er selvstændig. Vi har mere end 40 års erfaring med rådgivning af selvstændige erhvervsdrivende, hvilket gør os til et sikkert valg.
Læs mere om dine muligheder her
Hvordan skifter jeg fagforening?
Ønsker du at skifte fagforening, skal du eventuelt opsige medlemskab af din gamle fagforening og melde dig ind i den nye. Vær opmærksom på, at reglerne varierer fra fagforening til fagforening. Nogle fagforeninger udmelder automatisk i forbindelse med overflytning af a-kasse, mens andre har et længere udmeldelsesvarsel. Skal du melde dig ud, anbefaler vi at du tjekker med din fagforening, hvad deres regler og krav er.
Har din gamle fagforening et langt udmeldelsesvarsel, kan det betyde, at datoen for overflytning af a-kasse og indmeldelse i fagforeningen ikke følges ad. Det betyder dog ikke noget for din dækning.
Er du i tvivl, kan du altid ringe eller skrive, så hjælper vi dig godt på vej.
Hvis du er ledig
Du vil som udgangspunkt altid kunne skifte fagforening, selvom du er ledig. Du kan også vente med at melde dig ind i fagforeningen, til du får tilbudt et nyt job og måske skal have gennemgået din ansættelseskontrakt.
Vær opmærksom på
Du skal altid tjekke med din nuværende fagforening, om de har nogle særlige procedurer, der skal tages hensyn til.
- Opsigelsesvarsel og separat udmeldelse. Nogle fagforeninger kræver separat udmeldelse af fagforening ved overflytning a-kasse. Tjek, om din nuværende fagforening kræver skriftlig udmeldelse, samt hvilket udmeldelsesvarsel der gælder.
- Forsikringer. Har du forsikringer tegnet i din nuværende fagforening, kan disse ophøre eller fortsætte til en anden pris, når du skifter fagforening. Undersøg, hvad der gælder i din nuværende fagforening, så du ikke står uforsikret ved en udmeldelse af din fagforening. I Ase kan vi også tilbyde dig forsikringer, hvis du ikke længere er forsikret igennem din tidligere fagforening.